GRATIS FRAKT på alla beställningar!

Dataskydd

For os i Noscomed er det vigtigt, at dine personoplysninger håndteres på en tryg og sikker måde. Vi følger gældende lovgivning og regler, der gælder for beskyttelse af personoplysninger.

*This page is in Danish – a Swedish translation will be available soon* Vores persondatapolitik hjælper dig bl.a. til at forstå, hvilken slags information vi indsamler, og hvordan de bruges. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om, hvordan vi håndterer dine oplysninger.

Noscomed Medical Supply A/S, (”Noscomed”/”vi”), CVR: 27 68 04 61, Svanemøllevej 11, 2100 København Ø, Danmark er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Du kan kontakte dataansvarlige hos Noscomed på e-mail: noscomed@noscomed.com att. Dataansvarlige.

Hvilke personoplysninger behandler vi?

Vi håndterer oplysninger om dig på forskellige måder afhængigt af, om du er en ikke-registreret kunde, som surfer rundt og handler, eller om du har oprettet en profil, og dermed er kunde. Herunder kan du læse, hvad der gælder for hver af de respektive kategorier.

Oplysninger om dig :

For at kunne håndtere dine bestillinger og køb, har vi brug for at behandle følgende oplysninger om dig:

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn Adresse, Telefonnummer, E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Noscomed Medical Supply A/S og opbevares i 10 år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.  Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.  Oplysninger afgivet til Noscomed videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, Som registreret hos Noscomed Medical Supply A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Noscomed Medical Supply A/S via e-mail: info@noscomed.com.


For at kunne målrette vores markedsføring over for dig, optimere siden, og vise vores produkter og tilbud både på vores website, webshop og via samarbejdspartnere, håndterer vi disse oplysninger om dig:

  • IP-adresse
  • Data som indsamles fra cookies og lignende, f.eks. hvilke produkter du har klikket på, sider du har besøgt, og hvis du kom til vores side f.eks. via en annonce.

Dette gør vi for at tilgodese vores legitime interesse i at markedsføre vores produkter til dig, i op til et år efter din seneste aktivitet på vores website og webshop. For at gøre dette, benytter vi os af forskellige eksterne annoncetjenester og samarbejdspartnere. Du kan også læse mere om denne indsamling, deling og anvendelse af data, samt fjerne oplysningerne der håndteres via disse kanaler, ved at følge link nedenfor:

Google: https://policies.google.com/privacy/partners


Hvis du vil have vores nyhedsbrev, modtage tilbud, og være med i kundeundersøgelser m.v., har vi brug for at håndtere disse oplysninger om dig:

  • Navn
  • Adresse, telefonnummer og e-mail
  • Oplysninger du selv angiver (f.eks. dine meninger, din feedback og lignende)

Dette gør vi kun, når vi har fået dit samtykke i forbindelse med, at du angiver oplysningerne. Lagringstiden kan variere afhængigt af situationen, men er altid oplyst i det samtykke, du giver ved den gældende anledning.

For at kunne forhindre misbrug af vores tjenester eller forhindre, forebygge og udrede lovbrud mod virksomheden, håndterer vi disse oplysninger:

  • Navn
  • Adresse, telefonnummer og e-mail
  • Betalingsinformation (eksempelvis som fejlagtigt indtastede kontooplysninger gentagne gange og lignende)
  • Oplysninger om returneringer og leveringer
  • IP-adresse
  • Eventuelle kundebemærkninger
  • Historik i kundeservice

Denne behandling er nødvendig, for at forhindre misbrug af en tjeneste, eller for at forhindre, forebygge og udrede lovbrud. Oplysninger eller bemærkninger gemmer vi så længe, det er relevant i forhold til det, der er sket, men normalt ikke længere end 10 år.

For at kunne analysere, udvikle og forbedre vores tjenester, produkter og systemer behandler vi følgende oplysninger om dig:

  • Købs- og brugergenerede data som eksempelvis klik- og besøgshistorik
  • Tekniske data vedrørende enheder og deres indstillinger (f.eks. sprog, IP-adresse, browser indstillinger, tidszone, operativsystem og platform)
  • Information om hvordan du har interageret med os, f.eks. hvordan du har brugt websiden eller webshoppen, måden at logge ind på, hvor og hvor længe forskellige sider var besøgt, svartider, fejlkoder, hvornår du bruger og lukker tjenesten osv.

Dette gør vi, fordi behandlingen er nødvendig, for at at forbedre, og udvikle vores website samt vores produkter og tilbud til dig. Det gør vi gennem analyse på et aggregeret niveau, dvs. at analysen er generel og ikke på individ niveau. Vi gemmer efterfølgende data som grundlag for analysen i klartekst i et år fra din seneste aktivitet, og derefter pseudonymiserer vi informationen, hvilket betyder, at man ikke kan se, hvem oplysningerne tilhører. Hvis du skulle vende tilbage inden for to år fra, at dine oplysninger er blevet pseudonymiseret, kobler vi dine oplysninger med dit tidligere besøg på vores website, og kan på den måde se, du er en tilbagevendende kunde, og bedre forstå hvordan tilbagevendende kunder generelt bruger vores website. Hvis der derimod er gået mere end to år fra, at vi pseudonymiserede dine oplysninger, kan vi ikke længere koble oplysningerne sammen, og din historik vil derfor være tom. Skulle du have henvendt dig til os, for at bruge din ret til at blive slettet, vil vi selvfølgelig heller ikke kunne koble tidligere information sammen om dig igen.

Hvem er vi nødsaget til at dele dine oplysninger med?

Vi deler ind imellem information, inklusive personoplysninger, med visse tjenester for at kunne udføre behandlingerne, der er beskrevet ovenfor. Vi sælger aldrig dine oplysninger til nogen andre uden dit samtykke. Dem vi muligvis deler din information med er:

Leverandører af tjenester

For at kunne opfylde formålene med vores behandling af dine personoplysninger, deler vi dine personoplysninger med virksomheder, der stiller tjenester til rådighed til os, f.eks. for at håndtere afsendelse og levering af dine varer m.v. Disse virksomheder må kun behandle dine personoplysninger i følge vores udtrykkelige instruktioner, og må ikke bruge dine oplysninger til andet end dette.

Leverandører af betalingstjenester

For at administrere betalinger via websiten, bruger vi leverandør af betalingstjenester. Leverandøren af betalingstjenester er dataansvarlig, for sin egen behandling af dine personoplysninger, og har separate vilkår, der gælder for dem. Information om deres vilkår og håndtering af personoplysninger får du, når du vælger den betalingsmetode, du ønsker at bruge på websiten/webshoppen.

Øvrige modtagere

Vi kan komme ud for at skulle overlade dine personoplysninger til andre modtagere, f.eks. myndigheder, hvis det kræves af os i henhold til loven. Hvis hele eller dele af vores virksomhed bliver solgt, eller integreres med en anden virksomhed, kan dine personlige oplysninger udleveres til vores rådgivere, eventuelle købere og deres rådgivere, og leveres videre til virksomhedens nye ejere.

Dine rettigheder

Du har ret til at vide, hvilke personoplysninger vi har om dig.  Hvis du har en profil, kan du når som helst logge ind på ”Mine Sider”, for at se hvilke oplysninger, vi har om dig f.eks. kontaktoplysninger, Hvis du ikke har registreret dig som medlem, eller vil have et komplet udtræk, kan du kontakte vores kundeservice, så hjælper de dig.

Vi vil sikre os, at dine personoplysninger er korrekte og opdaterede, og du har også ret til at få forkerte oplysninger om dig rettet. Hvis de oplysninger du har angivet ændres, f.eks. hvis du ændrer e-mailadresse, navn eller betalingsoplysninger, eller hvis du vil opsige din profil, er det blot at henvende dig til vores kundeservice.

Ved de tilfælde behandler vi dine personoplysninger med dit samtykke, og du har når som helst ret til at trække dit samtykke omkring behandlingen tilbage. Du har også ret til at modsætte dig en vis behandling, f.eks. når det gælder formål som direkte markedsføring, og afsendelse af nyhedsbreve. Du har også ret til at få dine personoplysninger slettet. Dette gælder dog ikke, hvis vi f.eks. er lovgivningsmæssigt forpligtet til at bevare, eller på anden måde håndtere oplysningerne, eller hvis oplysningerne er nødvendige, for at kunne udføre en aftale med dig.

Kontakt

Hvis du har nogle spørgsmål om, hvordan vi tager hånd om dine personoplysninger, er du altid velkommen til at henvende dig til info@noscomed.com. Hvis du ikke er tilfreds med det svar, som du har fået fra os, eller hvordan vi håndterer dine oplysninger, har du ret til at indsende en klage til tilsynsmyndigheden.